Efterisolering af tag - Swisspearl
Swisspearl_PatinaOriginalNXT_Campagne_1440x622px_2024_Image_1.jpg
Patina NXT - The Refined Range

Inspireret af naturen.

En facade er mere end bare en del af bygningens klimaskærm - den er et udtryk for bygningens karakter og vision. Patina NXT giver dette udtryk en ny dimension.

Oplev Patina NXT
Cemb_byggeplads_040518_00255_effectCemb_byggeplads_040518_00255_effect
Tag

Efterisolering

Øg boligens værdi

En ny undersøgelse viser, at det koster boligejere op mod 200.000 kr. i tabt salgsværdi, hvis taget ikke er efterisoleret, når huset sælges. I undersøgelsen svarer samtlige af de 50 adspurgte ejendomsmægler-kontorer, at boligens energiforbrug i dag har betydning for, hvordan boligens værdi fastsættes.  

Ejendomsmæglere over hele landet bekræfter i en ny undersøgelse, at energiforbruget i et parcelhus betyder udsving i salgsprisen på op mod 200.000 kr. Samtidig fastslår 84 procent af de adspurgte ejendomsmæglere, at energiforbruget i boligen fremover vil få endnu større betydning for, hvilken prisseddel der bliver sat på huset, når det vurderes til salg.  

Rabat på energitunge huse

Teknisk rådgiver Frank Brøndum forklarer om undersøgelsen:

- Vi kender det allerede fra bilmarkedet, hvor bilens brændstofforbrug er afgørende for bilens appel ud mod køberne. Det skyldes formentlig både miljømæssige og økonomiske overvejelser, og nu viser undersøgelsen blandt ejendomsmæglerne, at det samme sker på boligmarkedet. Både sælger og køber af en bolig skal derfor vænne sig til, at huse med et højt energiforbrug bliver solgt med rabat sammenlignet med de huse, der er energieffektive, lyder det fra Frank Brøndum.

Ifølge Frank Brøndum er et tagskifte en af de bedste muligheder for at gøre et gammelt parcelhus energieffektivt

Hurtige løsninger dyrest i længden

Frank Brøndum er ikke i tvivl om, hvad han skal anbefale de hundredtusindvis af boligejere i Danmark, der har et tyndt isoleret parcelhus med et tag, der trænger til udskiftning:

- Man skal kort og godt undgå hurtige tagløsninger uden efterisolering. Selv om det er billigere på kort sigt, så bliver det ofte dyrere på længere sigt. Dels i form af højere varmeudgifter og dels i form af en markant lavere salgspris, når huset skal sælges, understreger han.

44 pct. af de adspurgte ejendomsmæglere i undersøgelsen vurderer, at en høj varmeregning kan presse salgsprisen med op til 100.000 kr. eller 200.000 kr., mens hver femte ejendomsmægler svarer, at de har oplevet at skulle barbere op mod 400.000 kr. af salgsprisen – alene pga. varmeregningen.

Undersøgelsen er gennemført blandt 50 tilfældigt udvalgte ejendomsmægler-kontorer over hele landet fra kæderne HOME, EDC og Nybolig.  

Boligkøbere vil ha’ energirigtige boliger

Tendensen bekræftes af en ny undersøgelse foretaget af ejendomsmæglerkæden HOME. Kæden har spurgt 1.100 personer om værdien af energirigtige boliger, og 8 ud af 10 svarer, at de har energiforbruget med i deres overvejelser, når de søger et nyt hjem.

Michael Dalsager, der er informationsmedarbejder hos HOME, siger: ”der er en strømning blandt boligkøberne, der vil fremme huse med lavt energiforbrug i fremtiden”.