Van Sinderen Plaza løber ved siden af de forhøjede togspor fra Manhattan. Bygningen har en graduering af dristige farver langs hele facadens længde for at forstærke togenes lineære bevægelse. Begge ender af facaden starter med en mørk vinrød for at genspejle murstenshusene i nabolaget, og skifter gradvist fra mørk til lys, rød til gul, og bryder dermed bygningens lineære udtryk. Over stueetagen løfter bygningens volumen sig udad for at opnå et større gulvareal på lejlighedsniveauerne. Arkitektonisk giver det også den ekstra fordel, at bygningens skala blev reduceret. Facadebeklædningen er en ventileret regnskærm med Swisspearls fibercementplader og et Knightwall-understøtningssystem. For at effektivisere omkostningerne blev facadepladerne specifikt designet mhp. at minimere spild. Faciliteterne i hver LEED-certificerede bygning inkluderer indendørs opholdsrum til beboere, fælles vaskerum på stedet, udendørs terrasser til beboere og cykelkælder.

- BeliggenhedBrooklyn, NY, USA
- ArkitektGLUCK+, New York, NY, USA
- BygningsejerThe MacQuesten Companies, Pelham, NY, USA
- PartnerMacQuesten Construction Management, Village of Pelham, USA
- År2021
- FotografPaul Vu, New York, USA
Vælg flere referencer og design din individuelle lookbook til download
Din individuelle lookbook til download (0)
Din individuelle lookbookLav PDF