Renovering af 70’er hus - Swisspearl
Swisspearl_PatinaOriginalNXT_Campagne_1440x622px_2024_Image_1.jpg
Patina NXT - The Refined Range

Inspireret af naturen.

En facade er mere end bare en del af bygningens klimaskærm - den er et udtryk for bygningens karakter og vision. Patina NXT giver dette udtryk en ny dimension.

Oplev Patina NXT
cembrit-renovering-solid-toscana-daarlig-stand-210416_000103_1
Få 70'er huset up-to-date

Renovering af 70’er hus

Nutidigt udtryk med 70'er charme

I løbet af 1960’erne og 1970’erne oplevede vi et større byggeboom med knap 450.000 nye parcelhuse. De klassiske 70’er parcelhuse udgør stadig en stor del af parcelhusene rundt i landet. Mange af disse parcelhuse fra 70’erne er typehuse, der er kendetegnet ved deres 1-plans løsning, opført i mursten og med saddeltag, hvorfor man ser, at mange huse fra denne periode ligner hinanden.

Det typiske 70'er hus, med dets karakteristiske karaktertræk, har modstået tidens tand. Imidlertid er det blevet polulært at renovere disse huse, da de typisk tilbyder god plads til pengene, store stuer med glaspartier ud til haven og god rummelighed – kort sagt meget af det nutidens børnefamilier også efterspørger.

De fleste 70’er huse er gode, solide huse – men tendenser ændrer sig, og det samme gør husejernes holdning til, hvordan boligen skal se ud. Heldigvis er der masser af potentiale for at opgradere 70’er-husene til moderne, æstetiske boliger med ekstra værdi, samtidig med at man kan bibeholde nogle af 70’er husets originale detaljer. Og har man de rigtige ideer og materialer, kan man opnå flotte resultater. Også kravene til materialernes levetid ændrer sig. Mange boligejere ønsker løsninger, som kræver så lidt vedligeholdelse som muligt. Det får man med Swisspearls tag- & facadebeklædning.

Nogle gange kan små forbedringer og renoveringer gøre den store forskel på huset, og andre gange er det den store modernisering, der skal til for at komme i mål. 70’er paracelhuset er forholdsvis nemt at renovere, og der er gode muligheder for både facade-, tag- og grundplansrenovering.

En løsning til enhvert boligrenovering

Swisspearl_Haus_auf_Startseite_2
Facade
Facade

Hvis du ønsker at renovere facaden, har Swisspearl et bredt udvalg af kvalitetsprodukter. Du kan vælge mellem masser af farver og overflader, så huset får et nutidigt udtryk, samtidig med at den oprindelige stilart bevares.

Gavl
Gavl

Vores store sortiment i vedligeholdelsesvenlige facadeprodukter giver mange muligheder, når gavlen skal renoveres. Vores planker og paneler er populære valg til gavlen, og for et mere unikt udtryk fås et stort udvalg af overflader og farver. Planker eller paneler i fibercement kræver mindre vedligheold, samtidig med, det er let at montere, i forhold til 70’er huset oprindelige konstruktion.

Tilbygninger
Tilbygninger

Flere og flere vælger at opdatere hele husets udtryk med en kombination af materialer i fibercement, når der skal bygges til. Her er både Swisspearls planker og facadeplader en ideel løsning. Ydervægge opført i lette konstruktioner, med holdbare windspærreplader i fibercement, beklædt med en passende facadeplade, giver et flot og æstetisk udseende, der kan imødekomme den oprindelige arkitektur.

Tag
Tag

Et nyt tag kan give huset et helt nyt og friskt udtryk. Med Swisspearls tagplader får du et robust tag med et flot finish, der modstår vind og vejr og kræver minimal vedligeholdelse. Mange af 70’er parcelhusene er opført med en let tagkonstruktion, med ”lette” tagmaterialer som bølgeplader eller skifer. Renovering af taget med nye produkter i fibercement, vil derfor være et oplagt valg. Udskiftning kan være til en nyere udgave af den klassiske bølgetagplade i B6 eller B7-profil, eller det kan være den nyere Structa, der kan give en tiltrængt fornyelse af den femte facade.

Facade

Hvis du ønsker at renovere facaden, har Swisspearl et bredt udvalg af kvalitetsprodukter. Du kan vælge mellem masser af farver og overflader, så huset får et nutidigt udtryk, samtidig med at den oprindelige stilart bevares.

Gavl

Vores store sortiment i vedligeholdelsesvenlige facadeprodukter giver mange muligheder, når gavlen skal renoveres. Vores planker og paneler er populære valg til gavlen, og for et mere unikt udtryk fås et stort udvalg af overflader og farver. Planker eller paneler i fibercement kræver mindre vedligheold, samtidig med, det er let at montere, i forhold til 70’er huset oprindelige konstruktion.

Tilbygninger

Flere og flere vælger at opdatere hele husets udtryk med en kombination af materialer i fibercement, når der skal bygges til. Her er både Swisspearls planker og facadeplader en ideel løsning. Ydervægge opført i lette konstruktioner, med holdbare windspærreplader i fibercement, beklædt med en passende facadeplade, giver et flot og æstetisk udseende, der kan imødekomme den oprindelige arkitektur.

Tag

Et nyt tag kan give huset et helt nyt og friskt udtryk. Med Swisspearls tagplader får du et robust tag med et flot finish, der modstår vind og vejr og kræver minimal vedligeholdelse. Mange af 70’er parcelhusene er opført med en let tagkonstruktion, med ”lette” tagmaterialer som bølgeplader eller skifer. Renovering af taget med nye produkter i fibercement, vil derfor være et oplagt valg. Udskiftning kan være til en nyere udgave af den klassiske bølgetagplade i B6 eller B7-profil, eller det kan være den nyere Structa, der kan give en tiltrængt fornyelse af den femte facade.

Giv dit hus et boost
Renovering af facaden

En modernisering af husets ydre er blevet en populær måde at puste nyt liv i de klassiske 70'er murstenshuse, og der er masser potentiale for et nyt og moderne udtryk, men med respekt for 70’er husets genkendelige detaljer og oprindelige charme. Går du med tanker om at give husets ydre et ansigstløft, kan det se ud på forskellig vis; Hvis huset forsat skal bære præg af det genkendelige murstenshus kan murerne vandskures for et nyt og anderledes udtryk, men måske du er ude efter et helt andet look til dit hus – i det tilfælde kan facadeplader være med til at løfte husets arkitektur for en mere moderne æstetik.

Med en let facadebeklædning, såsom facadeplader fra Swisspearl, får du stor designfrihed med et hav af muligheder for overflader og farver, der kan give boligen netop den karakter, du ønsker. Uanset om du står overfor en hel facaderenovering eller blot enkelte dele, der skal have ny beklædning, er fibercementplader en ideel løsning, som fungerer perfekt i samspil med andre materialer som mursten, træ, glas og stål m.m.

Swisspearl_Patina_Original_braedder_Thyboevej_200416_000255_2MPfoer-cembrit-renovering-70er-hus-paa-hovedet-plan-2

Vælg en vedligeholdelsesvenlig løsning til dit hus

Det kan være et stort arbejde at vedligeholde huset, hvad end det drejer sig om tilbagevendende pudse- og malearbejde, så facaden står pæn og beskytter konstruktionen og huset bedst muligt.

Fibercementplader fra Swisspearl kræver minimal vedligeholdelse, der kun har behov for en let rengøring ved støv og snavs

Når det kommer til udvendig facaderenovering er fokus dog ofte, foruden at forbedre det samlede æstetiske udtryk, at forbedre isoleringen og reducere energiforbruget. Her kan der være flere fordele ved at efterisolere med en let facadekonstruktion.

Efterisolering af ydervægge

Hvis dit hjem trænger til et ansigtsløft eller huset ikke er isoleret til nutidens standard kan det være en god ide at efterisolere ydervæggene, da du effektivt kan sikre en energirigtig konstruktion uden at gå på kompromis med dit indvendige areal.

En udvendig efterisolering kan opnås ved at lægge et ekstra lag isolering udenpå den eksisterende mur, hvorpå en ny facade bygges op.

Når du skal efterisolere er en generel retningslinje, at ydre konstruktioner, der består af mursten og andre tunge materialer, bør isoleres med et lag på mindst 200 mm. Er konstruktionen opbygget med træfacader og andre lettere ydervægge skal der normalt isoleres med mindst 300 mm isolering.

Hvornår bør man overveje isolering af ydervægge? Det er der ikke rigtigt nogen faste regler om. Men skal man i gang med at renovere i et større omfang, hvor det både er udvendigt og indvendigt, vil det være oplagt.

En øget isolering, kræver i reglen en opdatering af dampspærren, der er monteret på indvendig side. Hvorfor det vil kræve noget både udvendigt og indvendigt.

cembrit-renovering-solid-fornuftig-fornyelse-090516_000188
Beskyt dit hjem og din økonimi
Fordele ved en energirenovering

Der er flere fordele forbundet med en efterisolering af ydervæggen. Foruden en nyrenoveret facade til at løfte husets visuelle udtryk er der en række praktiske fordele:

  • Kan øge værdien af huset ved et senere salg
  • Kuldebroer forsvinder, ved udvendig efterisolering, hvilket sikrer et bedre og mere komfortabelt indeklimaet
  • Lavere varmeforbrug, der kan spare dig for flere tusind kroner på varmeregningen
  • Det indvendige areal påvirkes ikke, da isoleringen udelukkende er lavet udvendigt
  • Boligens energimærke kan forbedres
  • Lavere CO2-udledning
Få mere rummelighed
Ombygning af planløsning

Står du overfor at skulle renovere et 70’er hus, og ønsker du at kaste dig over en ombygning og ændre den oprindelige grundplan, skal du være opmærksom på konstruktionens bærende dele, der har indflydelse på, hvilke ændringer, der kan lade sig gøre. Her er det altid en god idé at rådføre sig med en fagmand, og er det en større ombygning, kan være en fordel at have en arkitekt inde over projektet, da arkitekten blandt andet kan hjælpe med bedst udnyttelse af rummene og sikre at detaljerne samt det endelige resultat lever op til dine forventninger.

Tagkonstruktionen er typisk båret af den bagerste del af ydermurerne, hvilket gør det lettere at ændre i rumfordelingen. De indvendige vægge er overvejende lette skillevægge, der nemt kan flyttes sammenlignet med traditionelle murede indervægge. Til trods for at de lette skillevæggene ikke er bærende, kan de stadig have en funktion i husets konstruktion, og derfor er det en god ide at søge rådgivning hos en bygningsingeniør inden en større omrokering af væggene.

Har du brug for flere kvm?
Tilbygning

Når man renovere et typisk 70'er hus fra Danmark præsenterer en spændende mulighed for at blande charmen fra fortiden med fremskridtene i nutiden. Ved at udforske eksterne muligheder at renovere og omfavne energieffektive løsninger som Swisspearls lette facadekonstruktion, kan husejere transformere deres huse til bæredygtige, moderne boliger. Med en forsigtig balance mellem æstetik og energibesparende ydelse kan disse huse fortsat holde i mange år, samtidigt med at de minimerer deres fodaftryk på klimaet. Bring dit 70'er hus ind i det 21. århundrede med Swisspearl og skab forandringer, der tilføjer værdi, stil og bæredygtighed til dit hjem.

cembrit-renovering-toscana-klassisk-typehus-180516_000292_1
Nyt Toscana tag har givet boligen et nutidigt og elegant look
cembrit-renovering-toscana-klassisk-typehus-180516_000368
cembrit-renovering-toscana-klassisk-typehus-180516_000356
Kalder taget på en fornyelse?
Renovering af taget

Typehusene, der blev bygget i 70’erne, blev overvejende opført med eternittage – og kendt som et bølgepladetag af fibercement – hvilket går under kategorien ’let tagkonstruktion’.

Når taget skal udskiftes kan det være en fordel at vælge en ny let tagkonstruktion, såsom fibercement, tagpap eller ståltag, da det vil være et mindre omfattende projekt med en udskiftning sammenlignet med en tung tagkonstruktion som betontagsten eller tegn. Ved at vælge materialer til en let tagkonstruktion, vil der ikke være behov for ekstra forstærkning, og det kan derfor være en besparende løsning, at bibeholde samme type konstruktion - og derudover får dit 70'er hus også sit oprindelige udtryk.

Hvis du derimod ønsker et helt andet udtryk på huset og ønsker at skifte til en tung tagkonstruktion, skal du sikre dig at konstruktionen kan forstærkes og taghældningen tillader den ønskede tagtype. Mange af typehusene har ikke en taghældning, der er stejl nok til tegl eller betontagsten, og det vil derfor kræve en gennemgribende renovering af tagkonstruktionen.

Ligesom med efterisolering, er det selvfølgelig vigtigt at sikrer, at taget isoleres efter de nye krav, når du står overfor en udskiftning.

Asbest

Eternittage oplagt i 1960’erne og 70’erne indeholder asbest. De har en forventet holdbarhed på ca. 60 år. Du skal være opmærksom på regler for nedtagning af disse tagplader eller skifertage.

Vælger du et nyt tag fra Swisspearl, skal du ikke bekymre dig om asbest. Det har siden 1988 været forbudt at anvende asbest i produktionen af tagprodukter.

Står du overfor en totalrenovering, kan det være en god ide at rådføre sig hos professionelle; arkitekter, rådgivere og håndværkere kan hjælpe dig godt og sikkert i mål med dit projekt, så der er styr på alle detaljerne. Måske der er behov for en arkitekt til at åbne op for nye, spændende indretningsmuligheder, eller dygtige håndværkere til at sikre et resultat af høj kvalitet.

cemb_byggeplads_040518_00263_effect
Find din lokale Swisspearl Partner
Har du brug for hjælp til dit renoveringsprojekt?

Swisspearl Partner stemplet er et symbol på høj kvalitet og solidt håndværk. En certificeret Swisspearl Partner er opdateret med den nyeste viden og særligt uddannet i Swisspearls produkter og klar til at give dig den bedste rådgivning.

Det er din garanti for et byggeri, der holder!

cembrit-renovering-solid-toscana-daarlig-stand-210416_000103_1