Fibercement: Moderne tilføjelse til gammel bygning - Swisspearl
OfficeResidentialBuilding_Riga_LV_Photo_08_headerOfficeResidentialBuilding_Riga_LV_Photo_08_header
Kontor- og boligbygning, Riga, Letland

At forbinde nyt og gammelt

2025-01-13

Udfordringen for arkitekten Andris Vitols var at bevare den gamle facade på den oprindelige bygning, der ligger én kilometer nord for Daugava-floden i det centrale Riga. En dristig kontrast er skabt med denne strømlinede, moderne tilføjelse, der er bygget ovenpå den traditionelle facade beklædt med træ.

Beliggende på en gade med sammenhængende murede facader skaber denne kontor- og boligbygning en markant kontrast med sin pop-up-tilbygning, der er beklædt med hvide facadeplader. Mens de nederste to etager er opført i beton beklædt med træbrædder, er de øverste tre etager beklædt med fibercementplader, som er monteret både vertikalt og horisontalt.

OfficeResidentialBuilding_Riga_LV_Photo_06_web

Den stærke kontrast er skabt på flere måder: For det første er der den markante farvekontrast – mørkebrun og hvid. For det andet, er der materialet og teksturerne.

Struktureret træbeklædning er sat op imod de glatte facadeplader; æstetisk og arkitektonisk. Vinduer og detaljer refererer til den gamle, historiske arkitektur i den nederste del af bygningen, mens den øverste halvdel skiller sig ud med et stærkt moderne design og markerede vinduer i kontrast med omgivelserne.

OfficeResidentialBuilding_Riga_LV_Photo_02_web
OfficeResidentialBuilding_Riga_LV_Photo_03_cut
OfficeResidentialBuilding_Riga_LV_Photo_09_cut

På fjerde og femte etage er facaden trukket tilbage for at skabe en dyb balkon og reducere facadens størrelse mod Bruninieku-gaden.

Bagsiden af bygningen fremstår på en helt anden måde. Her er man ikke bevidst om den gamle bygning, der vender mod gaden. Her rejser den fulde femetagers bygning sig tårnlignende mod himlen i ét samlet arkitektonisk udtryk.

Hele facaden er beklædt med hvide fibercementplader, der omslutter den gamle bygning. Stueetagen åbner direkte ud til baghaven, mens de andre fire etager hver især har en glasbalkon, der hviler ud fra facaden, og hvorfra beboerne kan nyde udsigten over haven.

OfficeResidentialBuilding_Riga_LV_Photo_04_web

For at tilføre et kunstnerisk præg er glasset i rækværket ætset med fine geometriske mønstre. Vinduesåbningerne i forskellige størrelser fremstår som abstrakte udskæringer i den flade, hvide facade.

Gammelt og nyt mødes i kontrast gennem de skiftende materialer og de tydelige forskelle i farve og struktur.

Header Swisspearl Architecture Magazine

Er du inspireret?

I vores magasin Swisspearl Architecture giver vi dig mere indsigt og inspiration.

Bestil og modtag dit gratis eksemplar.