Tømrerens råd til tagskifte eller boligfornyelse - Swisspearl
Swisspearl_PatinaOriginalNXT_Campagne_1440x622px_2024_Image_1.jpg
Patina NXT - The Refined Range

Inspireret af naturen.

En facade er mere end bare en del af bygningens klimaskærm - den er et udtryk for bygningens karakter og vision. Patina NXT giver dette udtryk en ny dimension.

Oplev Patina NXT
cembrit_mester_model_webcembrit_mester_model_web
Tips & råd

Tømrerens råd

Valg af tømrer

I forbindelse med et tagskifte eller en boligfornyelse er der også brug for fagfolk. Ikke mindst, hvis det eksisterende skal ændres. Den professionelle håndværker kan både give gode råd og sikre korrekt udførelse af arbejdet.

Du skal begynde dit byggeprojekt med at indhente tilbud fra håndværkeren og meget gerne fra flere. Derved har du mulighed for at sammenligne håndværkernes tilbud og vurdere både prisleje, aftale og tidsplan. Som bygherre har du nu mulighed for at afgøre, ud fra hvilke kriterier du vil træffe dit valg.

Det er desuden en god idé at indhente referencer fra håndværkeren på tidligere udførte opgaver og derved høre andre kunders erfaring. Ofte er håndværkerens generelle omdømme en god rettesnor for, om han udfører sit arbejde godt og med levering til tiden. Det kan betale sig at bruge tid på at finde den rigtige håndværker.

Du kan også undersøge, om håndværkeren er tilsluttet en byggegarantiordning; dvs. om han er medlem af en brancheforening. Dette vil stille dig bedre, hvis den valgte håndværker går konkurs. Når aftalen skal forhandles på plads, er det vigtigt, at du gør forarbejdet ordentligt og har sat dig ind i aftalen. Du som kunde har selv et medansvar i forbindelse med evt. byggesjusk. Aftalen skal altid være skriftlig med både tegninger og tekniske beskrivelser af opgaven. Andre elementer i aftalen kan være, hvornår og hvordan betalingen skal falde, og om firmaet rydder op efter sig selv, når opgaven er fuldført.

Et godt råd er at bruge en del af byggesummen til uvildig rådgivning. Få hjælp af en byggerådgiver med at få aftalen lavet – det kan betale sig i det lange løb.

Gode råd fra projektleder/tømrer Kurt Larsen, Kjærsgaard & Simonsen:

  • Vælg håndværkere, du har tillid til.
  • Sørg for at have aftalegrundlaget i orden, inden byggeprojektet sættes i gang.
  • Hold byggemøder med håndværkerne undervejs i projektet.


Find en Swisspearl Partner i nærheden af dig her