Inspireret af naturen.
En facade er mere end bare en del af bygningens klimaskærm - den er et udtryk for bygningens karakter og vision. Patina NXT giver dette udtryk en ny dimension.
Swisspearl har netop lanceret et nyt produkt i den populære Zenor-facadeserie. Fibercementpladen Zenor HR er skabt til at modstå de mest ekstreme miljøpåvirkninger – uden at gå på kompromis med arkitekturen. Det har resulteret i en tidløs og modstandsdygtig facadeplade.
Stadig voldsommere vejr- og miljøpåvirkninger har sat nye krav til byggematerialer og måden vi bygger på. Det ved man alt om hos Swisspearl, der er blandt Europas førende byggematerialeleverandører.
Swisspearl lancerede for nyligt facadepladen Zenor. Nu kommer fibercementproduktet så med en ny, modstandsdygtig High Resistance-belægning, som gør Zenor-facadepladen særligt hårdfør over for ridser, snavs og graffiti.
- Med Zenor HR har vi forenet et tidløst design med fibercementens hårdføre egenskaber. HR-belægningen kommer ridser og skrammer til livs, og det gør pladen velegnet til offentlige rum, hvor facaden ofte er udsat. Med HR-belægningen er det tilmed nemt at fjerne uønskede markeringer uden at påvirke facadens overflade eller farve, som ellers kan tage skade af kemiske rengøringsmidler, fortæller Salgschef i Swisspearl Danmarks Projektafdeling, Hans-Christian Eriksen.
Foruden lokale miljøpåvirkninger er den nye facadeplade skabt til at kunne modstå stadig mere ekstreme vejrforhold. Det gør den velegnet i Danmark, hvor voldsomme vejrhændelser i senere år har udfordret den vante byggeskik.
- 2023 blev det vådeste år nogensinde i Danmark, mens juni var den mest solrige af sin slags i 83 år. Det vidner om ekstremer i begge ender af vejrskalaen, og det stiller ganske naturligt nye krav til vores byggematerialer. Det gælder ikke mindst for facadeprodukter, der er særligt eksponerede for klimaet og som skal beskytte bygningens indre, lyder det fra Hans-Christian Eriksen, som uddyber:
- Med Zenor HR får facaden optimal beskyttelse mod regn, vind, UV-stråler samt høje og lave temperaturer. Og det er vel at mærke uden at gå på kompromis med bygningens arkitektoniske udseende, som med Zenor HR vil holde år efter år – uanset hvordan vejret udarter sig.